Der vil i de fleste tilfælde opstå et suttebid hvis dit barn bruger sut eller sutter på finger. Dette vil rette sig naturligt når dit barn stopper med at bruge sutten eller stopper med at sutte på finger.
Vi anbefaler at dit barn stopper med at bruge sut i 3-års alderen for at suttebiddet kan nå at rette sig inden voksentænderne bryder frem. Det samme gælder ved fingersutning.
Er jeres barn begyndt at sutte på finger, kan I forsøge at vænne barnet til sut i stedet, da det er vanskeligere at vænne fra finger end fra sut.
Undgå at dyppe sutten i sukker, honning eller lignende da dette øger risikoen for huller i tænderne.