Information om nødbehandling uden for tandplejens åbningstid

Nødbehandling 

Børn og unge i alderen 0-21 år (til og med årgang 2004) kan få vederlagsfri nødbehandling hos enhver privatpraktiserende tandlæge, der tilbyder dette.  

    1. Ved behandling af traumatiserede tand/tænder bør nødbehandlingen foregå på en sådan måde, at den eller de enkelte traumatiserede tand/tænder færdigbehandles i det omfang, det er muligt. Dette belaster barnet mindst muligt, og det giver pulpa den nødvendige ro, så ophelingen kan forløbe optimalt.
    2. Ved behandling af tandsmerter på grund af tabt fyldning eller sekundær caries, bør tanden/tænderne så vidt muligt færdigbehandles.
    3. Honorar for nødbehandlingen fastsættes efter taksterne i overenskomstens § 7, stk. 1. Hvis behandlingen foretages uden for sædvanlig åbningstid eller uden for tandlægens klinik, tillægges et yderligere honorar. Dette fremgår af aftalens § 4a stk. 2 og 3.
    4. Det er til enhver tid den behandlende tandlæge, der ved nødbehandling, må beslutte, hvilken behandling der efter et fagligt skøn skal udføres for at afhjælpe symptomerne.

 

Ydelser og fakturering

Ved behandling af børn og unge, der hører under Hvidovre kommunale tandpleje skal BUT overenskomsten bruges. 

Link til gældende BUT overenskomst (åbner i nyt vindue)

Priserne på de enkelte ydelser, kan findes på tandlægeforeningens hjemmeside:

Tandlægeforenings side om honorartabeller (åbner i nyt vindue)

Regningen sendes til EAN. NR. 5790000397945

Journalmaterialet sendes via EDI på tlf. 36 34 72 64